Den magiske bog
Alle mennesker har en historie, der er værd at fortælleHvornår bliver en bog magisk?
En bog bliver magisk, når den formår at fange læserens fantasi og skabe en dyb forbindelse mellem forfatteren og læseren. Denne magi opstår, når historierne er ærlige, rørende og fulde af livets nuancer. Ved at skrive din egen livshistorie eller fortællinger kan du skabe en sådan magisk bog.
Sæt tid af hver dag: Dediker 15-30 minutter dagligt til at skrive. Denne regelmæssige vane vil hjælpe dig med at gøre fremskridt uden at du føler dig overvældet. Du kan også altid have en notesblok ved dig, så du ikke glemmer ting du kommer til at tænke på, at ville skrive om.
Start med minder: Begynd med, at skrive om dine mest mindeværdige oplevelser. Det kan være både små som store øjeblikke, der har haft en betydelig indvirkning på dit liv.
Vær ærlig og autentisk: Den magi, der gør en bog speciel, kommer fra ærlighed. Vær ikke bange for at dele dine sande følelser og oplevelser.
Brug detaljer: Beskriv dine oplevelser med så mange detaljer som muligt. Dette vil hjælpe læseren med at visualisere og føle, hvad du har oplevet.
Rediger senere: Fokuser først på at få dine tanker ned på papir. Du kan altid gå tilbage og redigere senere.
Ved at følge disse trin kan du skabe en magisk bog, der ikke kun er en samling af ord, men en dyb meningsfuld fortælling om dit liv.
Jeg kan hjælpe dig i hele processen.
Lav en flot bogopsætning
Din grafiske opsætning
Selvfølgelig kan jeg gøre det for dig, men hvis du gerne vil selv, så kan jeg både lære dig hvordan, men jeg kan også skabe en manual til dig, som du kan skrive i.
Hos mig kan du også få vejledning omkring dit billedemateriale eller ikoner, skrifttyper o.m.a.
Udtrykker du dig bedst i samtalen?
Interviews kan være vejen
Det er ikke alle mennesker, der “bare” kan sætte sig ned og skrive og derfor kan samtalen være et vigtigt redskab for dig, til at skabe struktur omkring dit projekt.
Jeg tilbyder selvfølgelig samtalen/interviewet både ved at komme til dig. så du kan være i dine trygge hjemlige rammer, men jeg kan også gøre det online.
Med strukturerede spørgsmål ledes du mod dét mål du, eller vi har sat for din beretning, din historie eller dine tanker.
Besøg af en amerikansk forfatter
Vi kan lære af historierne
Den amreikanske forfatter Bernadine Baily, der skrev børnebøger om samtidens børn fra mange forskellige lande, besøgte i 1939 Skærum Mølle i Vemb i Vestjylland. Bernadine Baily opholdt sig på gården en hel sommer, hvorefter hun rejste rundt og besøgte mange forskellige seværdigheder og byer i Danmark. Det blev til bogen “Little Greta of Denmark”.
Bernadines beskrivelser af Skærum Mølle og livet på gården giver et realistisk indblik i dagliglivet i slutningen af 30érne. For mig som nyansat, for dig med intereresse for det historiske sted og for dig med interesse i denne tidsperiode eller for dig med forældre, der levede på dette tidspunkt rummer bogen mange af de informationer, vi kunne tænke os at vide noget om.
Ligesådan vil det være for dig og din historie – om 100 år, når din slægt vil vide noget om dig, har du med dine beretninger, givet en gave til dem.
20 års erfaring i formidling af budskaber
Jeg skriver, redigerer, illustrerer, procucerer BØGER
Ideen er ikke at leve for evigt,
men at skabe noget der vil!
Citat: Andy Warhole
Formidling
Siden 2002 har jeg som skrivetolk formidlet budskaber til døvblevne. Det har været min opgave at viderebringe den røde tråd i det talte ord – simultant. Derfor er jeg top trænet i, at trække essensen ud af dine budskaber, så de videreformidles klart og præcist.
Dine erindringer
DIN livshistorie, dine erindringer eller andre fortællinger fra dit liv er vigtige for dine efterkommere. Dernæst er dine fortællinger også vigtige for os andre, da de giver et indblik i en tid i historien og indgår som en del af beskrivelsen af vores samtid.
Der skal handling til for at skabe noget
Skriv dine erindringer
Nogle mennesker vælger at dele deres livs hemmeligheder på deres dødsleje.
Familien tænker ofte: “Havde vi bare vidst det noget før.” Med de nye informationer kunne de have forstået personen bedre, og deres samvær kunne have været meget anderledes og måske langt mere positivt.
Dette er en almindelig oplevelse blandt efterladte.
Hvorfor ikke dele din historie med familien? Det er kun dig, der bestemmer, hvornår og om historien skal udgives. Der er en særlig magi i at viderebringe sin historie og skabe en dybere forbindelse med sine efterkommere.
Vi mennesker oplever ting, gør ting og står i situationer, vi ikke bryder os om at tale om. Vi kan være forlegne, skamme os, være dybt sårede eller vrede på os selv. Så vi taler ikke om det og håber, det går væk. Men ofte bliver vi forandrede mennesker i forhold til dem, vi kunne have været, hvis vi havde delt vores oplevelser med vores efterkommere eller “fået luft” i situationen. Nogle gange skal der gå mange år, før man kan fortælle om bestemte livsbegivenheder – man har brug for at lægge afstand til dem først.
Er det svært?
Det er slet ikke svært at skrive din historie og dine efterkommere vil elske dig for det – også de ”skamfulde” ting. Dine efterkommere vil ikke se på det med dine øjne, de vel se på din historie med en ny tids øjne – mere positivt og blive inspirerede eller finde forståelse.
Hvis du føler det ”kalder på dig”, at skrive din historie, så hjælper jeg dig med at strukturere din skrive process.
Slutresultatet kan være som du ønsker det, fx en bog i få eksemplarer, der udgives kun til dine efterkommere, eller den kan ende på biblioteket eller i boghandlen til glæde for alle andre, der elsker autentiske beretninger og et indblik i historie. Netop historien er også en vigtig ting, for ved at skrive dine erindringer bidrager du med at give et indblik i en bestemt tidsperiode til glæde for alle i de kommende generationer.
Er du interessant nok?
Hvis du tænker at:
- du har aldrig gjort noget særligt
- du er ikke noget særligt
- du ikke er interessant nok til at skrive din historie
Så vil jeg sige til dig, at alle levede liv er dybt interessant for dine efterkommere.
Tænk på, hvor ny og anderledes verden er i dag i forhold til dengang du var barn eller ung. Hvordan skal de kommende generationer vide, hvordan det var at være dig, hvis ikke du fortæller det? Hvordan skal dine efterkommere vide, hvordan samfundet var, hvordan sociale normer var osv., i en tid, hvor de ikke selv var født endnu.
Selv ganske få historier/beretninger vil være interessant læsning for enhver kommende generation – så jo – du er bestemt interessant nok.
Se listen over AI-værktøjer, der kan hjælpe dig med at skrive!
Jeg kan hjælpe dig med at:
STRUKTURERE DIN
SKRIVEPROCES
INDSKRIVE
DINE LYDFILER
GRAFIK &
BOGOPSÆTNING
Efter min mor døde, fandt jeg i en skuffe en gammel dagbog fra 50’erne, som hun havde været ved at skrive.
Dagbogen var skrevet i de første år af hendes ægteskab med min far, og hun havde det svært, kunne jeg læse. Det rørte mig dybt at læse, at hun gav sig selv skylden for at have haft det svært, og hun udtrykte, at hun ikke kunne forstå, hvad der var i vejen med hende. Derved fik jeg forståelsen af, at min mor havde haft det svært allerede i sine unge år. Således smuldrede mine teorier om, hvorfor hun havde lidt af depressioner, og jeg måtte erkende, at det måtte have haft andre årsager.
Det var ved at læse min mors ord fra begyndelsen af 50’erne, at jeg oprigtigt forstod, hvor vigtigt det er at videreformidle vores tanker og følelser til den kommende generation, så de enten kan spejle sig i os eller finde healing for noget, som er “nedarvet” til næste generation, eller simpelthen bare finde forståelsen for hinanden.
Ofte kan det måske også være lettere for os at skrive tingene til næste generation frem for at fortælle dem det ansigt til ansigt – og – børn skal også have en vis alder, for at de kan forstå.
Alt er ikke gråt, du kan også have haft et sjovt og underholdende liv, som du har lyst til at videreformidle.
Med mange års erfaring inden for grafisk arbejde og markedsføring kan jeg også hjælpe dig med at finde ud af, hvordan du sælger din bog – hvis det er det, du vil!
Hvis du ikke kan overskue at skrive en hel roman om dit liv, følelser eller oplevelser, kan du skrive en novellesamling til dine efterladte.
Det er fint med mange noveller, og det er også fint blot med en novelle om en særlig periode eller oplevelse i dit liv.
Alt det, der for dig er en selvfølge, kan andre kun få kendskab til gennem dine fortællinger.
Her til højre er eksempler på, hvad du kan skrive om i en samling af noveller.
Du kan skrive om:
- “mine forældre”
- “min ungdom”
- “mit barndomshjem”
- “mit særlige arbejde”
- “mine sjoveste oplevelser”
- “min rejse”
- “min udvikling”
- “min ægtefælle”
- “min fritidsbeskæftigelse”
- “min nærdødsoplevelse!
ALLE HAR EN HISTORIE, OG INTET LIV ER FOR KEDELIGT ELLER FOR ALMINDELIGT FOR EFERKOMMERNE
Lad os tale sammen om dine spirende planer
+45 3699 2944
Gem dit eftermæle digitalt
Er du en af dem, der ønsker dit eftermæle digitalt til dine efterkommere, kan vi også finde ud af det, både på lyd og video.
Skriv, tal, fortæl også gerne om det, du husker om dine egne forældre – det er vigtig viden for dine efterkommere.
Vi interesserer os for, hvad mor og far lavede som unge!
Vi interesserer os for, hvordan vores mor/far traf deres valg.
Min fars skole blev besat af tyskerne. Hvad gjorde de så?
Min mor gik 10 km med aviser i skoene, for at tage toget til skole.
Vi interesserer os også for bedsteforældrene – giv din viden videre!
Udgiv med det samme, eller fra din advokat efter din bortgang.
At blive interviewet kan være en god idé!
Igennem interviews af 2-3 timers varighed går vi i dybden med din historie.
Ofte kan det være en fordel for dig at fortælle din historie til et andet menneske, der spørger til det, du fortæller, og den historie, du havde i hovedet, kan vise sig at blive en helt anden end den, du havde tænkt.
Priseksempler
Et interview á 2-3 timer til et portræt af dig, eller enkelte historier fra dit liv 4.900 kr.
Tre interviews á 2-3 timer, der giver dig mulighed for at gå i dybden eller fortælle om flere oplevelser eller perioder af dit liv. 16.500 kr.
Fem til syv interviews til en dybdegående beskrivelse af dit/jeres liv. 36.500 kr.
Dine erindringer i færdig bogform – med mig som skribent – op til ca. 160 sider anslået ca. 80.000 kr.
* Journalistisk arbejde som for eksempel skrivning af erindringer er efter nuværende regler fritaget for moms.
** Foto, layout og scanningsopgaver tillægges moms.
*** Kørselsdækning på timepris 450 kr, hvis jeg skal ud af Viborg kommune hvor jeg er bosat.
**** Korrektur tilkøbes eksternt af dig eller mig.
Økonomi er individuelt
Ja økonomi er individuelt og 2 menneskers situation er sjældent den samme.
Derfor ved jeg...
...at nogle mennesker slipper deres drøm, fordi de tænker, at det de vil ikke er muligt!
Det skal du aldrig gøre
Du skal aldrig slippe din drøm, og derfor er jeg også en person, hvormed du kan lave en ratebetaling.
En anden slags erindring som en særlig gave
En anden slags erindring er den, børn, børnebørn og oldebørn skriver til de ældre i familien. Husk, at venner også kan have mange gode historier at fortælle.
Jeg har lavet bøger til guldbrudepar og diamantbrudepar, “der ikke mangler noget”, hvor familien gerne vil give dem en særlig gave. Alle familiemedlemmer finder et billede og skriver en historie om en særlig situation eller noget, de særligt husker i samværet med de ældre.
Sådan en bog er til stor glæde og overraskelse for de ældre i familien, men den er også til glæde for hele familien, når de ældre er gået bort.
Sammensætning, scanning, redigering og opsætning af bogen med 30 til 45 personers historier, eller alle gæsterne ved festen, koster for en bog eller et hæfte 8.600 kr.
Fortællinger til Diamantbrudeparret
Fortællinger til Guldbrudeparret
Fortællinger til Brudeparret
Fortællinger til Konfirmanden
Er i et mindre antal gæster er en bog eller et hæfte med historier fra gæsterne stadig relevant. Det er en vedrørende og meget personlig gave, der gør værtsparret glade. Kontakt mig om dit behov, så finder jeg en god pris til dig.
* Journalistisk arbejde som for eksempel skrivning af erindringer er fritaget for moms.
** Foto, layout og scanningsopgaver tillægges moms.
*** Kørselsdækning på timepris 450 kr, hvis jeg skal ud af Viborg kommune hvor jeg er bosat.
**** Korrekturlæsning sørger skribenten selv for, eller kan tilkøbes hos min eksterne samarbejdspartner.
Skriv til mig hvis du har spørgsmål
Lad os tale sammen
+45 3699 2944