Tekstbooking
Skrivetolkning på dit zoom-møde
TEKST • TEKST •TEKST • TEKST • TEKST • TEKST • TEKST • TEKST •
20 års erfaring i formidling af budskaber
Siden 2002 har jeg som skrivetolk formidlet budskaber for døvblevne og hørehæmmede, hvor det har været min opgave, at videreformidle den røde tråd i det talte ord. Dette har jeg gjort for mange forskellige faggrupper og i sociale sammenhænge.
Jeg tilbyder fjern-skrivetolkning af zoom-møder og du kan booke mig for (minimum) 10 minutter ad gangen – eller mere, efter behov – og det kan du gøre direkte i min kalender. Eller lave en aftale via e-mail.
Når du har købt en tid i min kalender, modtager du en kvittering via e-mail, hvor der også medfølger en vejledning til dig, så du kan indstille din zoom-konto til at modtage tekster.
Skrivetolkning af zoom-møder
Du kan booke fra 10 min i min kalender ad gangen, men har du evt. brug for tekstningen i et længere tidsrum, så køber og booker du bare flere intervaller i min kalender. Du er også velkommen til at kontakte mig og lave en aftale via email.
Hvad er skrivetolkning?
Jeg har forsøgt at illustrere, hvad skrivetolkning er i videoen til venstre.
Hurra for teknologisk udvikling, der nu gør det muligt at integrere et professionelt stykke software til tekstning af zoom-møder.
Hvis du har høreproblemer, er dette en god ting.
Hvis du skal lave et interview og gerne vil have teksten gemt, er dette også en mulighed.
Måske har du behov for at få skrevet referat af et online møde. Her kan selvfølgelig tilkøbes både opsætning og redigering af teksten efterfølgende, hvilket vi aftaler pr. e-mail.
Fjerntolkninger, der rækker ud over 1 time, kræver 2 tolke og aftales derfor med mig pr. e-mail.
Ønsker du fysisk tilstedeværelse af skrivetolke til din deltagelse i et arrangement kan de bestilles på Høreforeningens tolkeformidling. Her sidder også søde mennesker, der kan hjælpe dig, hvis du endnu ikke er godkendt som tolkebruger.
Ønsker du et referat?
Under faget skrivetolkning må tekster ikke gemmes og derfor tilbyder jeg også som særskilt ydelse, at du kan bestille mig som referent på dit online-zoom-møde. Du kan derefter have den rå tekst og selv bearbejde den, eller du kan tilkøbe redigering af teksten hos mig.
Vil du i kontakt med mig?
← Fysisk skrivetolkning til tablets både inde og ude!